Første test af min nye Quickie Shark RS forløb over al forventning. Jeg havde været lidt nervøs for at skifte cykel kun 3 uger før de afgørende PL-kvalifikationsløb i Italen og Schweiz, men det første løb har fjernet al tvivl i mit sind. Efter kun 70 km test af den nye cykel var jeg klar til at stille op for Team Sopur-Quickie i Hannover Halvmarathon denne kolde morgen i maj.

Opvarmning i morgenkulden

Regnen var væltet ned dagen før, men heldigvis var der tørvejr, da vi startede opvarmningen inden løbet i 9 graders varme. Jeg varmede op sammen med holdkammeraten Edward Maalouf, og vi aftalte strategien for løbet. Målet var klart: Vi skulle have en fra holdet på førstepladsen, og gerne en mere på podiet. Edward kom med masser af selvtillid efter sejren sidste søndag i Düsseldorf Marathon, hvor han slog løbsrekord i tiden 1:06:21. Jeg selv skulle revanchere mig efter et dårligt løb i Hamburg.

De største udfordringer i løbet var en knee-biker fra Holland, Johan Reekers, som vi vidste ville være stærk i spurten. Hans knælende position giver ham en stor fordel i korte accelerationer, men hans aerodynamik er ikke så god som vores i den liggende position, så vi skulle sætte ham af inden finalen for at have en realistisk chance. Derudover var der i det 25 mand store felt to stærke tyskere, som jeg havde kæmpet mod flere gange tidligere - og senest tabt til i spurten i Hamburg.

Sitrende arme i startgridden

Jeg følte mig rigtig godt tilpas i startgridden. Edward og Johan var favoritterne i løbet, så jeg følte ikke det store pres. Men da der blev talt ned til startskuddet kunne jeg konstatere en kraftig sitren i armene - måske var det kulden, måske var det adrenalinet, der gjorde det. Vi blev sendt afsted, og der blev kørt stærkt fra start. Hollænderen, Edward og jeg skiftedes til at føre, og trods mange sving holdt vi en gennemsnitsfart på 40 km/t de første 8 km. Allerede efter et par km var frontgruppen reduceret til 5 mand.

Herefter begyndte Edward og jeg at skiftes til at angribe gruppen. Der blev lavet ryk med 45-50 km/t, men hver gang lykkes det Johan i fællesskab med de to tyskere at lukke hullerne. 2 km før mål måtte den ene tysker give op, og vi var 4 tilbage i kampen om podiet. Da vi kørte gennem porten til sidste kilometer stak hollænderen. Hans kraftige acceleration lavede hurtigt et hul, og Edward og jeg forsøgte at indhente ham. Der opstod hurtigt et par sekunders afstand mellem os, men Edward minimerede langsomt hullet til Johan, og jeg det samme til Edward. Jeg skar det sidste højresving før mål bedre end Johan og Edward, som sprintede frem mod mål i venstre side af vejen, mens jeg holdt mig i højre. Jeg nåede ikke at tænke mange tanker de sidste sekunder af løbet - koncentrerede mig udelukkende om at lægge mig helt tilbage i cyklen for at kunne presse de sidste watt ud af kroppen. Da jeg krydsede stregen kiggede jeg til siden og kunne se, at jeg havde passeret Edward med ca. 1 meter, men at Johan var i mål som vinderen.

Kæmpe forløsning at krydse målstregen

Det var en kæmpe forløsning at køre over stregen på 2. pladsen, vel vidende at jeg havde revancheret mig fra nedturen i Hamburg og at den nye cykel fungerede optimalt. Og mindst lige så vigtigt at jeg havde nok power til sidst til at slå den ellers spurtstærke Edward Maalouf. På trods af at det ikke lykkedes at få en Sopur-Quickie rytter på toppen af podiet var vi tilfredse med et godt løb med perfekt samarbejde og trods alt 2. og 3. pladsen.

Nu byder den kommende uge på et par hårde træningspas inden kroppen skal restituere for at blive klar til 3. afdeling af DM i håndcykling på søndag d. 13. maj på Langeland, hvor den nye Quickie Shark RS skal testes mod de bedste danske ryttere.