Året går på hæld, og det er tid til at kigge tilbage på sæson 2014 og gøre status. Som alle tidligere år har jeg kunnet spore fremgang i performance i både træning og løb, men det samme er sket hos konkurrenterne. Det er helt tydeligt at niveauet i den internationale handbikeelite er højnet - der er flere ryttere, der kan kæmpe med om de pointgivende placeringer, og vi ligger tættere end nogensinde før.

Min sæson startede i november 2013 med nogle måneder på hometraineren inden den første træningslejr på Lanzarote i februar - et par uger, hvor træningsmængden skulle skrues ekstra op for at bygge grundformen op og smide lidt mere af den overflødige vægt.

Podie i Hamburg

Sæsonens ene formtop var planlagt til april, hvor det lykkedes at tage 2 førstepladser i danske løb samt 2. pladsen i Hamburg Marathon - på podiet i dette store tyske løb som den første dansker nogensinde. Det var meningen at fortsætte de gode takter i den første World Cup i Italien ugen efter, men med to 14. pladser lykkedes det ikke at indfri forventningerne og vinde de første point til PL-kvalifikationen. Der var trods alt vigtige erfaringer at tage med fra disse løb - bl.a. at det ikke er holdbart at sende et landshold på 5 ryttere afsted til World Cup uden staff. Det tror jeg alle er enige om efterfølgende.

De næste måneder handlede primært om at bygge formen op frem mod årets sidste worldcup og VM. Flere løb i Danmark og udlandet gav godkendte resultater, og kunne krones med det danske mesterskab i juni.

Point på kontoen

Klassikeren, Spaniens Paracycling World Cup i Segovia, var næste højdepunkt. Belært af erfaringerne fra Italien var der nu et bedre setup fra landsholdets side. Jeg var desværre den eneste rytter, der repræsenterede Danmark, men jeg havde fuld support fra landstræneren, så jeg skulle kun koncentrere mig om at køre løb og restituere. Resultaterne udeblev da heller ikke, og trods høje varmegrader, der langt fra er min favorit, lykkedes det at få to top 10 placeringer og vigtige point til verdensranglisten og PL-kvalifikationen.

Det var tydeligt at konkurrencen er skærpet i forhold til sidste år. Da blev jeg nr. 10 over 4 minutter efter nr. 1 - denne gang var jeg som nr. 10 under 2 minutter efter nr. 1, og de første 20 ryttere var indenfor 3,5 minut.

Løbene i Segovia var samtidig startskuddet til den afgørende forberedelsesfase frem mod VM i Greenville, S.C., USA i slutningen af august. Som sidste år var jeg med min tyske træner og 4 andre håndcykelryttere i Flagstaff, Arizona på højdetrøningslejr knap 3 uger, inden turen gik til South Carolina.

Resultatmæssig nedtur ved VM

VM var som altid en stor oplevelse - amerikanerne er et venligt og imødekommende folkefærd og eventen var super godt organiseret. Jeg kunne mærke en anden mental ro før og under konkurrencerne end tidligere - det var mit 3. VM og mange ting er efterhånden rutine omkring denne type begivenheder - for mig et bevis på at det er vigtigt at deltage i de største løb, selvom man de første gange er et godt stykke fra medaljechancerne.

Resultatmæssigt var det dog ikke nogen succes - få sekunder skilte mig fra pointene i enkeltstarten, og da jeg måtte udgå af linjeløbet få km før mål efter en teknisk defekt hos den forankørende rytter, kom jeg på papiret tomhændet hjem. Til gengæld kommer jeg hjem med værdifulde erfaringer og endnu mere lyst til i den kommende sæson at vise, at jeg hører til blandt de bedste i verden.

Tak for støtten

Alene kan man nå meget, men ikke helt i mål. Jeg vil derfor endnu engang benytte lejligheden til at takke mine sponsorer, der gør det muligt for mig at bruge det bedste materiel og kunne deltage i løb og træningslejre rundt om i verden. Jeg er meget taknemmelig for støtten fra G2, Sunrise Medical, Wellspect HealthCare, Dr. Ralf Lindschulten, Race-Stuff, Ceramicspeed, Team Sopur-Quickie, DHIF’s sponsorer JYSK og Pressalit samt Dansk Håndcykelklub