Worldcup i Segovia
Worldcup i Segovia
lørdag den 26. juli 2014
Worldcupfinalen i spanske Segovia var et af årets højdepunkter. Som det næsthøjst rangerede løb i UCI’s løbskalender var hele verdenseliten samlet, og der var point på spil til kvalifikationen til PL 2016 i Rio. De skuffende 14. pladser fra årets første worldcup i Italien skulle revancheres og der skulle vindes point til nationen.
Eneste dansker på holdet
Jeg var den eneste danske atlet afsted i denne omgang. Jeg ankom om onsdagen, to dage før enkeltstarten, og landstræner Frank Høj stødte til om torsdagen. Det var første gang Frank var med det danske paracykling landshold til løb, så det skulle blive spændende at se, hvordan samarbejdet ville fungere, når der kom stress på i de sidste timer op til og under løbene.
Logistikken omkring dette løb er elendig - de officielle UCI-hoteller ligger 90 km fra byen Cuellar, hvor begge mine løb foregik. Der var derfor ikke mulighed for at teste ruterne før løbene. Det var dog ikke den store katastrofe, da roadrace-ruten var uændret ift. de to forrige gange jeg havde deltaget i løbet, og enkeltstartsruten var den samme som året før. Det krævede lidt mere planlægning, men en af fordelene ved kun at være en enkelt atlet afsted var, at jeg frit kunne bestemme tidspunkter for måltider, transport, træning osv. Der var 100% fleksibilitet fra Franks side, så det var en rigtig positiv oplevelse at have ham med.
Varm enkeltstart med overraskende resultater
Enkeltstarten var en relativt flad 11 km “ud-og-hjem” rute, der skulle gennemføres 2 gange. Det var varmt i det indre Spanien sidst på eftermiddagen i slutningen af Juli. Det var nok primært det, der gjorde at jeg ikke kunne yde de watt jeg havde forventet efter de sidste tests en uges tid før hjemme i Danmark. Jeg forsøgte at holde kropstemperaturen nede ved hjælp af en kølevest før løbet, og at blive oversprøjtet med koldt vand umiddelbart før starten.
Jeg vil tro mange af de andre ryttere også var mærkede af varmen - i hvert fald var der overraskelser i toppen af resultatlisten. En østriger, som tidligere har konkurreret i triatlon tog sejren, og jeg var selv lidt overrasket over at besætte 10. pladsen på trods af de lave watt-tal. Kun 1 ærgerligt sekund fra 9. pladsen. Det var tydeligt at konkurrencen er skærpet i forhold til sidste år. Da blev jeg nr. 10 over 4 minutter efter nr. 1 - denne gang var jeg under 2 minutter efter nr. 1, og de første 20 ryttere var indenfor 3,5 minut. Men der kom point på kontoen, så det var om at komme hjem til hotellet og restituere inden morgendagens roadrace.
Kaotisk start i roadrace
Endnu en dag under Spaniens brændende sol bød på 60 km, 5 omgange á 12 km, der afsluttedes med 750 meter brosten opad en 7% stigning. Som sædvanligt blev de første 11 km af løbet kørt i et tempo, hvor næsten alle kunne følge med. Der var hårde positionskampe i den 25 mand store gruppe, der kom samlet frem til stigningen. Umiddelbart inden stigningen er der et par km nedkørsel gennem centrum af Cuellar inden et skarpt højresving ind på brostensstykket.
Min position var ikke perfekt inden svinget - i bagerste halvdel af feltet. Men måske var det meget heldigt, for flere ryttere foran mig stødte sammen i svinget. Bl.a. den regerende verdensmester fra Polen var involveret - han tabte sin fodstøtte og måtte gennemføre de resterende 50 km af løbet med benene placeret i “lotusstilling.”
Undgik uheld og kæmpede fra 2. gruppe
Jeg holdt mig udenfor uheld og kunne passere flere ryttere, der var gået i stå i bunden af stigningen og kunne rette fokus mod de forankørende. Forrest var 4 ryttere stukket af, og jeg kunne finde min plads i 2. gruppe sammen med to franskmænd, to østrigere, en australier og en brite. Over de næste omgange lykkedes det ikke for vores gruppe at få gang i et ordentligt samarbejde. Franskmændene nægtede at tage føringer, og ingen var interesserede i at køre dem frem til en forventet sejr i spurten. Derfor var der ingen chance for at indhente de 4 forreste, og det gjaldt nu kampen om 5. pladsen.
Over de næste omgange forsøgte jeg at spare lidt på kræfterne og koncentrere mig om at komme først ind på stigningen. Det lykkedes de næste 3 omgange, men kort før toppen på 4. omgang måtte jeg slippe gruppen sammen med briten. Den ene af østrigerne var hægtet af tidligere, så nu var det kampen om 9. pladsen det gjaldt. Der blev kørt lidt taktisk, så vi tabte tid til de forankørende - godt 1 minut på den sidste omgang. Men det var ligegyldigt - det er placeringen og ikke tidstabet, der er afgørende for pointudmålingen.
Heads-up på den sidste stigning
Da vi nåede stigningen kom jeg igen først gennem svinget, og fortsatte med en acceleration med det samme. Langsomt men sikkert kunne jeg se briten blive mindre i spejlet, og jeg forsøgte at holde fokus på at holde stabile watt hele vejen op til mål. Han kom ikke igen, så jeg kunne besætte 9. pladsen og tage yderligere point til Danmark.
Samlet set var det tilfredsstillende resultater. I et stærkt besat felt var det muligt at få to pointgivende top 10 placeringer, og afstanden op til podiet i enkeltstarten blev i forhold til sidste år skåret ned fra 2.41 til 1.16. Det skal blive spændende at se resultatet af de sidste 5 ugers forberedelser til VM i Greenville, USA i slutningen af august. Bl.a. 3 uger i højdetræningslejr i Arizona bliver forhåbentlig det, der gør at jeg kan reducere afstanden til podiet yderligere.