Byebye Flagstaff - Hello Greenville
Byebye Flagstaff - Hello Greenville
onsdag den 27. august 2014
Igen i år var Flagstaff i Arizona rammen om de sidste ugers forberedelser frem til VM i enkeltstart og roadrace. Plateauet omkring byen i godt 2.000 meters højde gav os de træningsomgivelser vi havde brug for mens den tynde luft gerne skulle provokere kroppen til at producere flere røde blodlegemer. Vi havde gode resultater herfra sidste år, så forhåbningen er at formen igen kan få et lille trin ekstra og måske gøre forskellen på en eller flere placeringer ved VM i Greenville i South Carolina.
Det blev et gensyn med vores både elskede og hadede Lake Mary Road - en perfekt men noget ensformig træningsvej - vi kunne fortsætte mindst 50 km ud af den lige vej uden at skulle tage hensyn til krydsende trafik eller andet. Var træningsplanen 4 timer var det ca. 2 timer ud og 2 timer hjem. Hver dag. Det var lige før vi kunne køre de første mange kilometer af træningen med lukkede øjne.
Men vi var der ikke for sightseeing - selvom det dog blev til en tur til Crand Canyon på en af hviledagene - men i stedet for at give kroppen så meget træning som den kunne klare. De fleste dage var med to træningspas - omkring op til 4 timer om morgenen og 1,5 time om eftermiddagen.
Game over
En almindelig dag startede ved morgenbordet kl. 7. Klar i cyklerne kl. 8.30. Frokost kl. 12. En lur og klar i cyklerne igen kl. 15. Bad, aftensmad, massage, hænge ud i lobbyen mens man ventede på at få tid hos fyssen og derefter i seng. Vi var som regel “game over” kl. 20.
Aftenen før den sidste hviledag sagde træneren at vi havde fri til at gå i byen. Det var lørdag aften. Lunt i vejret. Byen var fuld af studerende, der var startet på efterårssemesteret i løbet af ugen. Det kunne have været den perfekte bytur, men alle 5 på holdet gik i seng. Jeg ville gerne kunne sige at det kun var fordi vi var seriøse her mindre end 2 uger før VM, men sandheden var nok lige så meget at vi var realistiske og vurderede at vi ville falde i søvn i baren over den første fadøl.
Træningsmængde lige til grænsen
De 3 uger jeg var i Flagstaff, føltes VM langt væk, selvom der kun var få uger til sæsonens højdepunkt. På en så intens træningslejr er der ikke meget overskud til andet end at fokusere på at gennemføre de næste 3 dages træning så vi kan få en hviledag. En hviledag hvor man virkelig har brug for bare at ligge på sin seng og opbygge sin kampkraft. Man orker lige akkurat at sende nogle likes afsted på facebook, læse sine mails og beskeder, få en ide om hvad man vil svare, men pludselig forekommer det som en stor opgave også at få det skrevet. Det er sjældent jeg har det på den måde - men det var nok et meget godt tegn på at træningsmængden var doseret korrekt.
Hello Greenville
For et par dage siden skiftede vi den tørre varme i Arizona ud med en fugtigere en af slagsen i Greenville, South Carolina. Det har taget et par dage at vænne sig til forholdene med 35 graders varme og høj luftfugtighed, men efterhånden som de forskellige landshold er ankommet til byen, løbsruterne er testet og akkrediteringen er på plads er fokus blevet flyttet væk fra klimaforholdene. Det hele føles lidt mere intenst, hvilepulsen om morgenen er lidt højere end normalt og man har pludselig en del mere fritid her de sidste dage før konkurrencerne hvor træningsmængden er væsentligt reduceret og energien skal bygges op i kroppen.
I morgen gælder det åbningsceremoni og “indmarch” i bedste olympiske stil. Nok lidt mere ydmyge forhold end i London 2012, men det skal nok blive en oplevelse. De sidste detaljer skal pudses af på cyklen, de sidste træninger på løbsruten skal gennemføres og kroppen skal restitueres og fyldes op med energi inden vi kan komme frem til det, det hele handler om: lørdagens enkeltstart og mandagens roadrace.